
Musikskolen fortsætter alle aktiviteter - imens vi passer på hinanden
Musik- og kulturskolerne har fået præciseret fra Kulturministeriet, hvordan de nye retningslinjer vil påvirke vores arbejde.
Vi er glade for beslutningen om, at forsamlingsforbuddet på 10 personer ikke gælder musikskolernes undervisning.
Alle aktiviteter kan således fortsætte - med håndsprit, afstand og elevernes egne medbragte instrumenter – som hidtil.
Kor, orkestre og børnehold, hvor der er mere end ti deltagere, må gerne fortsætte, så længe de nødvendige afstandskrav bliver overholdt.
Mundbind fra torsdag d. 29. oktober
Torsdag d. 29. oktober trådte kravet om brug af mundbind på offentlige områder i kraft.
Det betyder, at alle over 12 år skal bære mundbind på fællesarealerne i alle Musikskolens afdelinger.
Til selve undervisningen skal der IKKE bæres mundbind.
Guitar-/basdage 3.-4. november - UDSÆTTES til senere på sæsonen
Omkring 35 af Musikskolens guitar og baselever skulle sætte hinanden stævne i to dage, hvor sammenspil og socialt samvær ville være i fokus.
Musikskolens lærere havde sammensat et program, så alle deltagerne kom til at spille sammen i større og mindre grupper uanset alder og niveau.
Musikskolen måtte i sidste øjeblik tage den svære beslutning, at udsætte hele projektet til senere på sæsonen;
"Vi må desværre i dag reagere på, at for mange elever har meldt fra til vores årlige guitardage, og vi vælger derfor at udsætte dem til senere på sæsonen.
På Musikskolen er vi selvfølgelig kede af at måtte skuffe vores trofaste guitar- og baselever, men vi vurderer nu, at det ikke mere giver hverken musikalsk, inspiratorisk, pædagogisk og ikke mindst social mening at afholde guitardagene, som vi havde planlagt dem".
Online workshops for alle musikere i Nordjylland
D. 7. nov. havde Kulturskoler i Nordjylland (KiN) udvalget URFUN* planlagt deres årlige camp på Hørby efterskole, men den måtte desværre udskydes på ubestemt tid.
I stedet har URFUN arrangeret online workshops, som alle interesserede musikere kan være med til og få glæde af.
De forskellige workshops har hver sit fokusområde og det er håbet, at rigtig mange unge musikere vil deltage, blive klogere og blande sig med spørgsmål og kommentarer.
Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 7. november kl 10-14, hvor du kan opleve:
Kl 10-11: Musik og Tankemønstre - med Line Mortensen, der er sanger og underviser i sang på Vesthimmerland Kulturskole
Kl 11-12: Sangskrivning – med Thomas Zinther fra Aalborg Kulturskole
Kl 12-13 IMPRO – med Mads Houe fra Mariagerfjord Kulturskole
Kl 13-14: E-musik på Ableton - med Martin Krarup fra Musikskolen i Frederikshavn kommune.
De online workshops kommer til at foregå på Teams.
Man kan læse mere om de 4 sessions på Kulturskoler i Nordjyllands hjemmeside
På hjemmesiden findes også links til Teams-møderne
* URFUN er en forkortelse for Udvikling af Rytmiske Fællesskaber for Unge i Nordjylland, og det er et udvalg under Kulturskoler i Nordjylland (KiN)
VoxØst deltager i koncert (arrangement) i Maskinhallen
Når den prisvindende singer-songwriter M.C. HANSEN gæster Frederikshavn med sin HJEMSTAVNSTOUR, er Musikskolens ungdomspigekor VoxØst med.
I løbet af tournéens 12 dage besøger M.C. Hansen og hans musikalske makker Jacob Chano Frederikshavn, Hillerød, Asnæs, Odense, Gladsaxe, Aarhus og til sidst Vordingborg, hvor alle kunstnere optræder sammen i en stor finalekoncert.
De mange kunstnere vil synge om fællesskab, udlængsel og hjemstavne i et musikalsk forsøg på at afdække, hvad det vil sige at høre til et sted og hvilken betydning andre mennesker, andre lande og andre kulturer har på vores opfattelse af vores hjemstavn.
I Maskinhallen den 13. November er Stine Klingsten gæst.
Hun er en artist fuld af store historier og i et tæt samarbejde med producer og sangskriver Thomas Fleron har de, med hjemmelavede lyde og finurlige arrangementer, formået at skabe de fineste rammer for hendes stærke fortællinger.
Stine modtog i foråret 2020 musikprisen Årets Helge
Det lokale ungdomspigekor Vox Øst vil synge både når publikum ankommer og senere sammen med sangskriverne på scenen.
VoxØst ledes af sangcoach og underviser Signe Højmark Thaarup, som er underviser på Musikskolen i Frederikshavn Kommune.
Billetter til koncerten kan købes på Arena Nords hjemmeside
Musikskolens elever får halv pris på billetterne i døren ved koncerten.
Bestyrelsesvalg (tekst er fra sidste års valg)
Der har været afholdt valg til Musikskolens bestyrelse og i denne omgang blev det ikke til kampvalg, idet der kun var to opstillede kandidater.
Bestyrelsen ser sådan ud efter valget:
Laila Andersen, elevrepræsentant og forkvinde
Liza Zhukova Wilhelmsen, forældrerepræsentant og næstforkvinde
Gabriella Hartvig, elevrepræsentant
Sidse Marie Malling, forældrerepræsentant
Charlotte Olivius, forældrerepræsentant
Der er en tom plads i bestyrelsen som forældrerepræsentant og hvis nogen af jer finder interesse i at deltage, skal I kontakte Musikskolens leder Thomas Albæk Jakobsen på thaj@frederikshavn.dk
For at høre mere om arbejdet i bestyrelsen kan I kontakte Laila Andersen eller Liza Zhukova Wilhelmsen.
Information om kontakt til bestyrelsen finder du her
Juleafslutning for eleverne i den travle juletid (Hvordan skaber vi et overblik i aktivitetskalenderen?)
I Aktivitetskalenderen kan du se datoer for elevernes juleafslutning, der afvikles i november og december måned.
Spørg din underviser hvilken dag du skal deltage, hvis der afvikles koncerter på flere dage, dér hvor du bliver undervist.