Maj
Næste sæson i Musikskolen
Gentilmelding til sæson 24/25 er sket helt automatisk.
Frameldingsfristen d. 26. april er passeret - Der er sendt bekræftelse ud til frameldte elever.
Tilmelding og ændring til næste sæson
Ønsker du at fortsætte på samme fag: Du er automatisk tilmeldt til næste sæson og skal ikke foretage dig noget.
Ønsker du at skifte fag eller gå til flere fag: Du skal henvende dig på kontoret eller på mail: musikskolen@frederikshavn.dk
Ønsker du at starte i Musikskolen: Hvis du ikke er tilmeldt i denne sæson, skal du tilmelde dig online på Musikskolens hjemmeside.
Frist for ændringer er fredag d. 17. maj.
Regler vedr. framelding: Se mere her. Regler for betaling: Se mere her
Musikskolens telefontider er mandag – torsdag kl. 10–14, fredag kl. 10-12 på telefon 98459099
Fast sæsonlængde i Musikskolen
Sæsonen starter i uge 34, 2024 og slutter i uge 25, 2025 for alle elever.
En fast sæsonlængde giver bedre mulighed for at afvikle de mange forskellige aktiviteter vi laver.
Musik & Bleer
Vi synger både kendte og helt nye børnesange for børnene i rolige omgivelser på Musikskolen.
Selvom man ikke selv synes, man kan synge, kan man godt være med.
Så kom og vær med:
Kl. 10-11 i Det Musiske Hus, Frederikshavn:
Røde Kors Sæby/Frederikshavn - Korkoncert
Musikskolen og Arena Nord afholder fælles korkoncert søndag den 5. maj kl. 15:00 i Det Musiske Hus, Frederikshavn.
Koncerten bliver doneret til Røde Kors i Sæby/Frederikshavn. Mange af Musikskolens voksenkor deltager og sørger for en festlig eftermiddag.
Følgende kor medvirker: Kor for sjov, Æsk-koret, Mas-koret, Blue Note Choir, Seniorkoret Frederikshavn, Fladstrandkoret
Hvert kor synger 2 sange og koncerten slutter med, at alle korene synger 2 sange sammen. Der vil være ca. 200 korsangere på scenen til de sidste 2 sange.
I pausen vil det være muligt at købe forfriskninger:
Kaffe/the og kage kr. 25,- (skal betales kontant)
Vin – vand (betales kontant eller mobilepay)
Entré og overskuddet ved salg af kaffe/kage går ubeskåret til Røde Kors Sæby/Frederikshavn.
Pris for korkoncerten kr. 50,- (skal betales kontant)
Alle er velkomne.
Korsangens Dag på Kappelborg
Kor72 vil gerne samle Danmark i korsang og lørdag d. 25. maj kl. 10.00-13.00 har Klitkoret grebet stafetten og samlet en dejlig buket af blandede kor, som vil synge koncerter for og med hinanden.
Forhåbentlig møder der et dejligt stort publikum op i gården uden for Kulturhus Kappelborg.
I tilfælde af dårligt vejr trækker vi indendørs i salen.
Dagens korindslag og fællessange bliver bundet sammen af Tove Therp.
Vel mødt - der er gratis entré.
KulturCamp i sommerferien
I sommerferien er der et tilbud til de unge, der interesserer sig for de kreative fag og for musik.
KulturCamp er for dig, der går i 6.-10. klasse og som har lyst til en kreativ sommerferie.
På KulturCampen kan du gå på ét af de fem hold: film, musik, forfatter, drama eller billedkunst.
Du får undervisning af nogle dygtige professionelle fagnørder og du møder en masse andre unge med de samme interesser som dig.
Det meste af undervisningen foregår i Maskinhallen i Frederikshavn, men nogle hold har også undervisning andre steder i byen.
KulturCampen foregår i uge 27 / mandag d. 1. juli til fredag d. 5. juli. Alle dage kl. 9-14.
Det koster 300,- kr. at deltage og dette dækker frokost alle dage.
Hvis du bor mere end 12 km væk, får du 250,- kr. i tilskud til campen.
Mere information på hjemmesiden: kulturcamp.dk
JazzCamp for Piger 2024
JazzCamp for Piger vil blive afholdt i skolernes første uge af sommerferien - uge 27 i 2024 - og søger at skabe et trygt og lærerigt rum, der kan inspirere flere piger til at spille et instrument.
Datoer: mandag d. 1. juli til torsdag d. 4. juli kl. 10:00-15:00
Lokation: Aalborg Kulturskole
Målgruppe: Piger inkl. børn, der opfatter sig selv som piger, og som går i 3.-9. klasse.
Du kan være begynder eller øvet, og du kan enten medbringe dit eget instrument eller prøve kræfter med et helt nyt. Hver camp består af to hold á 6-8 elever med hver sin underviser.
Pris: Gratis deltagelse ved tilmelding
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 31. maj 2024
NUS-stævne på Mors
Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester (NUS) har ved sit forårsstævne i Nykøbing Mors spillet en "musikalsk udgravning" af Mors gennem musik fra Minekraft, folkemusik og spændende fortællinger om vulkaner, der sammen med Mozart, latinamerikanske inspireret og fransk musik blev til en legende koncert.
De unge talenter har i to dage spillet sammen under musikalsk ledelse af Morten Friis og Niels Bjerre.
Til efterårets stævne den 16-17. november er Musikskolen værter. Her bliver temaet filmmusik, når ungdomssymfoniorkestret spiller nykomponeret musik til en kortfilm lavet af en elev fra FilmMaskinen.
Ferie
Ingen undervisning og kontoret er lukket:
Kr. Himmelfartsferien d. 9.-10. maj
2. Pinsedag d. 20. maj.
Grundlovsdag d. 5. juni
April
Næste sæson i Musikskolen
Tilmelding til sæson 24/25 sker helt automatisk, med mindre du framelder dig ved at sende en mail til kontoret musikskolen@frederikshavn.dk
Sidste frist for framelding og ændringer er fredag d. 26. april 2024.
Tilmelding og framelding til næste sæson
Ønsker du at fortsætte på samme fag: Du er automatisk tilmeldt til næste sæson og skal ikke foretage dig noget.
Ønsker du at skifte fag eller gå til flere fag: Du skal henvende dig på kontoret eller på mail: musikskolen@frederikshavn.dk
Ønsker du ikke at fortsætte i Musikskolen i næste sæson: Du skal framelde dig på kontoret eller på mail: musikskolen@frederikshavn.dk
Ønsker du at starte i Musikskolen: Hvis du ikke er tilmeldt i denne sæson, skal du tilmelde dig online på Musikskolens hjemmeside.
Frist for framelding og ændringer er fredag d. 26. april.
Regler vedr. framelding: Se mere her. Regler for betaling: Se mere her
Musikskolens telefontider er mandag – torsdag kl. 10–14, fredag kl. 10-12 på telefon 98459099
Fast sæsonlængde i Musikskolen
Sæsonen starter i uge 34, 2024 og slutter i uge 25, 2025 for alle elever.
En fast sæsonlængde giver bedre mulighed for at afvikle de mange forskellige aktiviteter vi laver.
Medlemmer søges til Musikskolens bestyrelse
Der er ledige pladser i Musikskolens bestyrelse, og vi mangler én repræsentant for elever over 25 år samt to forældrerepræsentanter for elever under 25 år.
Er du interesseret i at høre mere om arbejdet, kan du kontakte forkvinde Laila Andersen på tlf: 30360566 Musikskolens bestyrelse mødes fire gange om året.
Kammermusikdag i Det Musiske Hus
25 elever og lærere mødes lørdag d. 13. april til en dag, hvor der bliver spillet på kryds og tværs.
Eleverne har øvet stykkerne og det er spændende at sætte det sammen på dagen og spille sammen med de andre.
Der spilles musik af bl. a: Mozart (F. eks. Ave verum), Händel, Carl Nielsen (Sænk kun dit hoved du blomst), Saint-Säins, Hindemith, Hymn to freedom m.m, som bliver uropført ved den afsluttende åbne prøve i Det Musiske Hus kl. 15.00.
Guitar-/Basdage i Det Musiske Hus
En stor gruppe af vores guitar- og baselever i alderen 8-16 år samles den 23.-24. april i Det Musiske Hus, hvor de oplever nogle anderledes dage sammen.
Dagene indeholder en masse musik med sammenspil. På anden dagen vil der blive optaget video af de numre, der er blevet arbejdet med.
Der vil også være et besøg i den lokale musikbutik og ved event-tekniker uddannelsen ved EUC Nord.
Røde Kors Sæby/Frederikshavn - Korkoncert
Musikskolen og Arena Nord afholder fælles korkoncert søndag den 5. maj kl. 15:00 i Det Musiske Hus, Frederikshavn.
Koncerten bliver doneret til Røde Kors i Sæby/Frederikshavn. Mange af Musikskolens voksenkor deltager og sørger for en festlig eftermiddag.
Følgende kor medvirker: Kor for sjov, Æsk-koret, Mas-koret, Blue Note Choir, Seniorkoret Frederikshavn, Fladstrandkoret
Hvert kor synger 2 sange og koncerten slutter med, at alle korene synger 2 sange sammen. Der vil være ca. 200 korsangere på scenen til de sidste 2 sange.
I pausen vil det være muligt at købe forfriskninger:
Kaffe/the og kage kr. 25,- (skal betales kontant)
Vin – vand (betales kontant eller mobilepay)
Entré og overskuddet ved salg af kaffe/kage går ubeskåret til Røde Kors Sæby/Frederikshavn.
Pris for korkoncerten kr. 50,- (skal betales kontant)
Alle er velkomne.
OrkesterEfterskolen i Holstebro - Frit:Spil Camp
“Kan man jamme på et valdhorn? Kan man spille bebop på en bratsch eller spille funk på en fagot?
Svaret er JA!
- Spiller du valdhorn, fagot, obo, bratsch, cello, kontrabas, tuba, ventil-/trækbasun, violin, harpe eller ét af de andre klassiske orkesterinstrumenter?
Er du mellem 12 og 16 år, og drømmer du om at kunne begå dig frit på dit instrument?
Kom med på weekendcampen i Pinsen d. 18. maj til 20. maj, på OrkesterEfterskolen i Holstebro, hvor vi giver dig mulighed for sammen med andre unge fra hele landet, at udforske alle hjørner og toner af dit instrument.
Tilmelding og yderligere praktiske informationer
Følg Musikskolen på SoMe
Hvis du ikke allerede følger os på facebook eller instagram, så skynd dig at gøre det...
Her viser vi rigtig meget af alt det, vi går og laver på Musikskolen - og ikke kun de store koncerter men også fra den daglige undervisning.
Der er blevet lavet flotte muleposer, som kan købes for kr. 65,- ved henvendelse til kontoret musikskolen@frederikshavn.dk - Betales med Mobilepay.
Marts
Musik & Bleer
Vi synger både kendte og helt nye børnesange for børnene i rolige omgivelser på Musikskolen.
Selvom man ikke selv synes, man kan synge, kan man godt være med.
Så kom og vær med:
Kl. 10-11 i Det Musiske Hus, Frederikshavn:
Lørdag d. 2. marts
Lørdag d. 6. april
Musikalsk Barselscafé
Er du på barsel eller kender du nogen der er, så er Musikalsk Barselscafé måske noget for dig?
Tirsdage i Det Musiske Hus, Frederikshavn kl. 10.00-10.45 og 11.15-12.00
Torsdage i Manegen, Sæby kl. 10.00-10.45
Alle babyer og deres forældre er meget velkomne.
Pris pr. gang kr. 50,- som betales via Mobilepay.
Koncerter for 1100 børn
Skoleelever har i marts måned mulighed for at møde Musikskolen til en række koncerter, som foregår centralt på skolerne.
Her hører og ser elever fra 0.–9. kl. musikskoleelever og lærere, der spiller og fortæller om instrumenterne.
Mange har aldrig hørt en klarinet eller en kontrabas i virkeligheden, så der bliver lyttet og interessen er stor.
Nogle elever får også mulighed for at prøve at spille på instrumenterne, hvilket altid er et stort hit.
I forbindelse med koncerterne gives der et gratis prøvetilbud på udvalgte instrumenter, hvor elever får mulighed for at gå til musikskoleundervisning i tre uger.
Børnekor med Tobias Rahim & Andreas Odbjerg
I marts måned løber de årlige børnekordage af stablen.
Alle kommunens elever i 4. klasse er inviteret til arrangementerne og der er over 500 elever tilmeldt.
I år skal børnene synge sange af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg og de har siden jul øvet på sangene sammen med deres kammerater og lærere rundt på skolerne.
Det hele kulminerer i fire store koncerter rundt i kommunen med liveorkester og rigtig koncertstemning.
Børnekordagene er et samarbejde mellem Kommunens skoler og Musikskolen.
Entre voksne kr. 30,- / børn gratis.
Koncerter:
Kappelborg, Skagen tirsdag d. 12. marts kl. 19:00
Hørby Efterskole, onsdag d. 13. marts kl. 19:00
Det Musiske Hus, Frederikshavn onsdag d. 20. marts kl. 19:00
Det Musiske Hus, Frederikshavn torsdag d. 21. marts kl. 19:00
Blæserdage i Manegen
Tonerne vil flyde og blæserne lyde, de første forårstegn man dermed vil kunne tyde!
Over 2 hele dage lige før vinterferien mødtes blæsere, ung som knap så ung, omkring kærligheden til blæserverdenens mangeartede instrumenter.
Sammen spillede de både ny og gammel blæsermusik, og de to dage blev afsluttet, som traditionen foreskriver, med en stor koncert.
45 musikere i alderen 7-76 år blæste disse to dage vinteren et stykke og på denne måde, begejstrede foregribe det snarlige forårs komme.
Jazzdalen - 2024
Sommerstævnet Jazzdalen d. 21.-27. juli er for unge mennesker under 18 år, som vil bruge en uge af sommerferien på musik og sammenspil.
Instruktørerne sætter rammerne om en uge med intensiv øvning i sammenspilsgrupper, improvisation, jamsessions, koncerter, instrumentnørderi, spændende oplæg og masser af hygge og sjov.
Det hele foregår på Klejtrup Musikefterskole, smukt beliggende i hjertet af Jylland nær Hobro.
Al yderligere information om Jazzdalen 2024
Følg Musikskolen på SoMe
Hvis du ikke allerede følger os på facebook eller instagram, så skynd dig at gøre det...
Her viser vi rigtig meget af alt det, vi går og laver på Musikskolen - og ikke kun de store koncerter men også fra den daglige undervisning.
Påskeferie
Musikskolen har ingen undervisning i Påsken fra d. 25. marts til d. 1. april.