Framelding
Framelding skal ske skriftligt pr. mail eller pr. brev til Musikskolens kontor - Framelding kan ikke ske til din lærer
Så snart du har sendt en mail til musikskolen@frederikshavn.dk, vil kontoret hurtigst muligt registrere din framelding og du vil modtage en returmail.
Betalingsperioder for sæson 2025/26
Undervisningsåret er delt i 2 perioder og opkræves i 4 rater.
Ved framelding betales der for den påbegyndte periode.
Rate og periode:
Undervisningsåret er delt i 2 perioder og opkræves i 4 rater.
Ved framelding betales den påbegyndte periode.
Perioderne ser således ud i sæson 2025/26:
1. periode: 18. august 2025 - 31. december 2025 (Sidste frameldingsdato til 2. periode er fredag den 5. december)
2. periode: 7. januar 2026 - 19. juni 2026 (Sidste frameldingsdato til næste sæson er fredag den 24. april 2026)
Fx. hvis du framelder dig i perioden fra opstart i august til december, hæfter du for betaling for hele perioden, også selvom du ikke deltager.
Der opkræves kontingent pr. 1. september, 1. november, 1. februar og 1. april
Kor opkræves kun pr. 1. september
Elever, der ikke har gået før i Musikskolen, kan framelde sig i forløbets første 3 måneder.
§ 1 – Betaling
Priser og rateantal fremgår af Musikskolens takstblad på hjemmesiden.
Opkrævninger fra Musikskolen sendes via e-Boks.
Betaling til Musikskolen kan tilmeldes Betalingsservice (BS.)
Opkrævninger fra Musikskolen kan tilgås via Mit betalingsoverblik
§ 2 – Rykkergebyr
Da betalinger til Musikskolen er tillagt udpantningsret jf. § 5 beregnes og opkræves der efter Lov om gebyrer og Morarenter (Lov nr. 939 af den 27.12.1991) et gebyr på kr. 100,- pr. rykker. Ved afdragsordninger opkræves der et rykkergebyr på kr. 250,-
Beregnet rykkergebyr kan ikke eftergives med mindre rykning og betaling har krydset hinanden, eller der fejlagtigt er fremsendt rykker.
§ 3 – Udpantning
Da Frederikshavn Byråd har vedtaget dette betalingsregulativ er betalinger til Musikskolen tillagt udpantningsret jf. udpantningslovens § 1 stk. 1 nr. 3.
Inddrivelse sker via kommunens betalingskontor, der kan fremsende kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
§ 4 – Modregning
Ved restance forbeholder Frederikshavn Kommune sig ret til modregning jf. dansk rets almindelige regler om modregning.
§ 5 – Tilbagebetaling
Der tilbagebetales ikke i følgende tilfælde:
- elevafbud.
- elevforsømmelser.
- de 3 første lærerafbud. Yderligere lærerafbud refunderes efter sæsonens slutning.
- hvis refusion for lærerafbud er under 50,- kr.
Den til en hver tid værende leder af Musikskolen træffer afgørelse om tilbagebetaling, hvis der opstår situationer, der ikke falder ind under de ovenfor nævnte tilfælde.
§ 6 – Erstatninger
Erstatninger jf. de generelle betingelser § 13 er ikke tillagt udpantningsret, hvorfor erstatningskrav vil blive inddrevet via kommunens advokat for gennem Fogedretten at få kravet dækket.
Omkostninger til advokat, Fogedret, politifremstilling mv. pålægges skyldner.
§ 7 – Bortvisning pga. manglende betaling
Musikskolen forbeholder sig ret til at bortvise elever fra undervisningen, hvis betaling for undervisningen udebliver.
Bortvisning medfører ikke, at den økonomiske binding af tilmeldingen bortfalder.
Når restancen er betalt, kan undervisningen genoptages.
Restancen vil også ved bortvisning blive tvangsinddrevet af Gældsstyrelsen.
§ 8 – Tvangsudmelding
Musikskolen forbeholder sig ret til, med dags varsel, at tvangsudmelde bortviste elever, hvis der er elever på venteliste til pladsen.
Betaling indtil tvangsudmelding vil fortsat blive opkrævet og tvangsinddrevet.
§ 9 - Afdragsordning
Afdragsordning kan oprettes via Mit betalingsoverblik
Gældende fra den 1. december 2025.