Nyhedsbreve
Følg med i nyheder, aktiviteter og arrangementer
Aktiv Børnekoncert i Det Musiske Hus
Kom til aktiv børnekoncert med Tante Rød, Grøn, Gul og Blå.
For børn i alderen 1-5 år, der elsker at synge og danse og i følgeskab med forældre/bedsteforældre.
Fredag den 2. oktober kl. 15.30-16.15 i Det Musiske Hus.
Tilmelding til musikskolen@frederikshavn.dk og skriv "Tilmelding til d. 2.oktober" (samt antal og alder på barn/børn)

De små synger sammen i hele kommunen
Denne gang er der Halloween tema til De små synger sammen. Det sker på bibliotekerne d. 27. oktober i Skagen og Østervrå og d. 5. november i Frederikshavn og Sæby.
Vi glæder os til igen at synge og danse med de mange tilmeldte børn, pædagoger og dagplejere.

Musikfabrikken - Koncert for Musikskolens forskoleelever
Mød Ekko Emil og Rikke Rumklang, når Musikfabrikken kommer forbi Musikskolen.
Musikfabrikken skaber en interaktiv og meddrivende koncert, hvor musikeren Maline og Martin præsenterer sange om venskaber, rumklang, ekko og andre musikeffekter - uden brug af instrumenter.
Dato: 6. november kl. 17.00-17.45
Sted: Lille Sal i Det Musiske Hus
Tilmelding nødvendigt og efter først-til-mølle-princippet.
Max 140 deltagere
Tilmelding for Musikskolens elever

Musikformiddag for hjemmepassede børn - Sæby
Musikformiddag er ikke aldersbestemt, så hjemmepassede børn i alle aldre er velkomne.
Vi mødes hver torsdag i Manegen kl. 10.00-10.45

Efterårsferie
Musikskolen holder efterårsferie i uge 42 fra d. 12.-18. oktober.
Evt. henvendelse kan ske pr. mail til musikskolen@frederikshavn.dk

Velkommen til en ny sæson i Musikskolen
Vi har nu været i gang i et par uger af den nye sæson og det er dejligt at se, at vores lokaler igen summer af musik og glade elever.
Vi ser frem til en sæson med mange spændende aktiviteter, som I enten kan læse om her i nyhedsbrevet eller opleve som elever eller forældre.
Velkommen!
Thomas Albæk Jakobsen, Musikskoleleder
Har du husket at betale kontingent?
Vi kan alle glemme, overse en faktura i Digital Post eller komme i tvivl, om man har betalt.
Kontingent bliver altid sendt via Digital Post, men kommer du i tvivl, om du har husket at betale kan du hurtigt og nemt login på "Mit betalingsoverblik" under Om - Kontingent på vores hjemmeside
Her kan du også tilmelde betalingerne til Betalingsservice eller du kan betale beløbet med Dankort, Visa- eller MasterCard samt via Mobilepay.
Ønsker du at dele en opkrævning op i mindre beløb over flere måneder, kan dette også gøres via "Mit betalingsoverblik"
Spørgsmål til kopiafgift
Vi har fået et par spørgsmål angående opkrævningen på Kopiafgift, så her er lidt om, hvad kopiafgiften er for en størrelse. Kopiafgift skal opkræves for alle elever efter aftale med rettighedsorganisationen Tekst&Node. Aftalen gælder alle landets musik- og kulturskoler, og giver os mulighed for at anvende kopier i forbindelse med undervisningen - det kan være i planlægningen eller når eleverne får kopier med hjem. Aftalen sikrer at rettighedshaverne får betaling for vores brug af det, de har lavet.
Musikskolens Barselscafé
Er du på barsel så kom endelig og være med til vores populære Barselscafé hold i Frederikshavn eller Sæby.
Der sluttes altid af med boller og te/kaffe, hvor I sammen kan snakke og hygge sammen.
Der betales via mobilepay 50,- kr. pr. gang ved deltagelse.

De små synger sammen i hele kommunen
Torsdag d. 10 september havde vi en festlig formiddag på bibliotekerne i hhv. Skagen, Frederikshavn, Sæby og Østervrå, da De små synger sammen med i alt 150 børn, pædagoger og dagplejere.
Vi glæder os allerede til næste gang med temaet halloween.
Østervrå og Skagen d. 27. oktober kl. 10-11
Frederikshavn og Sæby d. 5. november kl. 10-11

Aktiv Børnekoncert i Det Musiske Hus
Kom til aktiv børnekoncert med Tante Rød, Grøn, Gul og Blå.
For børn i alderen 1-5 år, der elsker at synge og danse og i følgeskab med forældre/bedsteforældre.
Fredag den 2. oktober kl. 15.30-16.15 i Det Musiske Hus.
Tilmelding til musikskolen@frederikshavn.dk og skriv "Tilmelding til d. 2.oktober" (samt antal og alder på barn/børn)

Torsdagsklub i Det Musiske Hus
Om torsdagen åbner Musikskolen dørene til en uforpligtende eftermiddag.
Her kan du komme og øve dig, spille musik sammen med dine venner eller bare hænge ud.
For alle fra 4. klasse og opefter.
Du er velkommen til at komme og prøve at være med nogle gange, før de beslutter, om det er noget for dig.
Til stede er musikskolelæreren Oliver, som kan hjælpe dig, hvis du har brug for det.
Torsdagsklub i Det Musiske Hus kl. 16-18.
Gratis deltagelse men tilmelding nødvendigt i tilfælde af aflysninger.
Klaptræet - FilmMaskinen
Kan du lide at skrive historier? Synes du det er fedt at tage billeder/optage videoer? Måske er du en haj til redigering? Eller synes at skuespil er spændende? I vores filmfællesskab er der plads til alle, som gerne vil lære hvordan man går fra en god idé til en god film. På Klaptræet lærer du alt om hvad, der skal til for at lave en god film. Du behøver ikke at have lavet film før – vi skal nok lære dig det hele.
Hvem: for unge mellem 12-17 år
Hvornår: Mandage kl. 18-20
Hvor: I FilmMaskinens lokaler i Maskinhallen, Skolegade 6, Frederikshavn

Musikskolens app
- Skema og ferie
- Afbud og aflysninger
- Skema, find den pågældende dag og afslut med "Meld afbud"
- Kontaktoplysninger på din lærer
- Hent app med MitID som værge og Unilogin som skoleelev

Følg Musikskolen på SoMe
Hvis du ikke allerede følger os på facebook eller instagram, så skynd dig at gøre det...
Her viser vi rigtig meget af alt det, vi går og laver på Musikskolen - ikke kun fra de store koncerter men også fra den daglige undervisning.
Musikskolen i Frederikshavn Kommune - Facebook
Instagram: musikskolenfk
Musikskolen ønsker alle en god sommer
Sæsonen nærmer sig sin afslutning og det har været et musikskoleår med utrolig mange aktiviteter. Senest har vi afholdt PLAY festival med deltagelse af alt fra Musikværksted for de mindste til seniororkestret. Besøg vores Facebook og Instagram for løbende at se billeder og video fra PLAY.
Traditionen tro slutter vi af med en lang rækker sommerkoncerter i løbet af de næste par uger.
Det har været en fornøjelse at både høre og se eleverne udfolde sig til koncerter og de mange aktiviteter i løbet af året og ikke mindst at se jer forældre bakke op som publikummer. Tak for det!
Vi glæder os til at se jer igen efter sommerferien, og til de af jer, der har valgt at stoppe i Musikskolen, vil vi sige tak for denne gang.
På vegne af hele Musikskolens personale ønsker jeg jer alle en rigtig god sommer!
Thomas Albæk Jakobsen,
Musikskoleleder

Sidste undervisningsdag
Sæsonen slutter for alle elever i uge 25, med mindre andet er aftalt med din underviser.
Optagelsesbrev - Sæson 2026/27
Alle elever, der ikke har frameldt sig, er nu automatisk overført til næste sæson.
Der bliver sendt optagelsesbreve ud på mail i starten af juli.
Eleverne vil blive kontaktet af deres lærer på mail eller telefon senest 1 uge før undervisningen starter op i uge 34 fra mandag den 17. august.
De små synger i det fri
Mød Tante Rød, Tante Gul, Tante Blå og Tante Grøn når vi tager rundt med 'De små synger i det fri'
Koncerterne, hvor vi synger for - og med børn i alderen 1-5 år er arrangeret i samarbejde med Biblioteket.
Det er gratis, men tilmelding nødvendig - Bestil billetter
Kappelborg, Skagen - tirsdag den 9. juni kl. 10.00
Manegen, Sæby - torsdag den 11. juni kl. 10.00

Vi var på plænen ved Det Musiske Hus torsdag den 28. maj - Det var en kæmpe succes med 400 glade, dansende børn!

Klitkorets sommerkoncert – “Mindernes Boulevard”
Klitkoret inviterer til sommerkoncerten “Mindernes Boulevard” på Skagen Odde Naturcenter, hvor koret ser tilbage på en række af de sange, der har præget repertoiret gennem årene.
Koncerten markerer samtidig afskeden med Agnethe Koch Harding, som har dirigeret koret siden 1992.
Søndag den 14. juni kl. 14.00 på Skagen Odde Naturcenter.
Billetter: 100 kr. (først til mølle) kan købes på Musikskolen i Skagen mandage kl. 18-19 eller bestilles pr. mail: rolfhauge@outlook.dk
Opdatering: mandag d. 8. juni meldes alle billetter udsolgt til sommerkoncerten.

Sangskriver Sommercamp 2026
Har du lyst til at komme med til Sangskriver sommercamp 2026 sammen med dine venner?
Sangskriver sommercamp 2026 er inspireret af MGP og Mega Grand Pop, der lige har været i Frederikshavn.
Du kan være med én dag eller alle fire dage og...
- det er gratis at deltage
- alle kan være med
- frokost alle dage
- nye venner
- musik med hjem, som du selv har skab
Alle dage kl. 9-15:
Mandag den 29. juni - Frederikshavn, Det Musiske Hus
Tirsdag den 30. juni - Sæby, Manegen
Onsdag den 1. juli - Skagen, Kappelborg
Torsdag den 2. juli - Frederikshavn, Det Musiske Hus (færdiggør og indspil)
Læs meget mere i dette link og husk tilmelding til pop@popfar.dk😉
Ses vi?

Udspringer Sommercamp 2026
Er du mellem 13 og 19 år? Og har du lyst til at prøve at skrive musik og spille i band, så er det bare om at tilmelde sig Udspringer Sommercamp 2026.
Sommercampen løber af stablen i uge 27 – fra mandag den 29. juni til og med onsdag den 1. juli.
Alle dage fra kl. 10-16.
Alle er velkomne – uanset hvor længe du har spillet på dit instrument eller sunget. Idéen er, at vi spiller de sange og den musik, vi selv laver på campen.
Vi sørger hver dag for frokost og du får en t-shirt til sommerens varme dage. Der vil være workshops, sammenspil, fællesaktiviteter og vejledning (individuel og i sammenspilsgrupper) fra vores kompetente undervisere.
Alt dette får du for bare 300,- kr., som betales via mobilepay, når du tilmelder dig.
Det hele forgår i Nordkraft, Kjellerups Torv 1 i Aalborg.
Tilmelding til Udspringer Sommercamp 2026
Der er deadline for tilmelding den 12. juni 2026.

Sommerkoncerter og arrangementer

Den 2. juni kl. 19.00 - Koncert i Lille sal - Det Musiske Hus
Den 3. juni kl. 16.30 - Skolerock og sammenspilsfestival i Lille sal - Det Musiske Hus
Den 9. juni kl. 19.30 - Kirkekoncert - Abildgård Kirke
Den 15. juni kl. 19.00 - Koncert i Lille sal - Det Musiske Hus
Den 16. juni kl. 19.00 - Sommerkoncert i Salen - Kulturhus Kappelborg
Den 17. juni kl. 19.00 - Koncert i Lille sal - Det Musiske Hus
Den 18. juni kl. 19.00 - Koncert i Lille sal - Det Musiske Hus
Den 18. juni kl. 19.00 - Sommerkoncert i Salen - Manegen
Ferie
Husk ingen undervisning Grundlovsdag den 5. juni.
Underviserne holder sommerferie fra den 29. juni - 2. august
Kontoret holder sommerferie fra den 6. juli - 2. august
