Rigtigt Godt Nytår til jer alle!
Vi håber I alle har haft et godt nytår og er klar til at fortsætte med musikken.
Udover undervisningen byder foråret på forskellige aktiviteter og projekter som eksempelvis Blæserdage, besøg på skolerne, Børnekordage, Trommedage og vores elevkoncerter. Derudover er der en række nye samarbejder under opsejling, som vi vil orientere om i de kommende måneder.
Læs mere om aktiviteterne i de kommende nyhedsbreve og på vores hjemmeside.
GDPR - Nyt log in til Speedadmin
Musikskolens administrative system Speedadmin håndterer alle registreringer af Musikskolens elever.
På grund af øget krav fra Datatilsynet omkring sikkerhed ved log in i onlinesystemer skal alle elever/værge have et nyt log in.
Alle elever/værge vil derfor modtage en mail fra Musikskolen med flere oplysninger vedr. opdateringen.
Har vi dit rigtige mobilnummer og din rigtige mailadresse?
Kommunikationen fra Musikskolen til elever og værge sker via mail eller sms.
Derfor er det meget vigtigt, at oplysningerne i din stamdata er korrekte!
Måske har du på et tidspunkt fået nyt mobilnummer eller ny mail, som vi ikke har fået registreret.
Vi opfordrer derfor ALLE til at tjekke/rette deres stamdata samtidig med at log in alligevel ændres/opdateres.
Nytårskoncert på Kappelborg
Nytårskoncerten på Kappelborg er en intens og tæt-på oplevelse for publikum, der får det store orkester, koret, solisterne og den store lyd helt tæt på.
I 2020 er det lækkerier fra musical og operetteverdenen, der står på programmet, og publikum kan glæde sig over mødet med koncertens hovedsolist - sopran og musical-solist Lisbeth Kjærulff.
Desuden medvirker den norske sangerinde Hedvig Haugerud - Hedvig er modtager af Kappelborg Skagen Talentpris 2020, der overrækkes denne dag.
Det Jydske Underholdningsorkester og Nordjyske strygere under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen, og Klitkoret under musikalsk ledelse af Agnethe Harding og Tove Therp bliver der ligeledes et glædeligt gensyn med.
Jens-Chr. Wandt er foruden solist, også koncertens konferencier.
Koncert, lørdag d. 18. januar
Kl. 11.00 - Generalprøve, Kun for pensionister - UDSOLGT
Kl. 16.00 - Nytårskoncerten (for alle) - Få tilbage
Kl. 19.30 - Nytårskoncerten & Nytårstaffel - Få tilbage
Se mere her for yderligere information.
Aalborg Symfoniorkester - En anderledes oplevelse
Aalborg Symfoniorkester står bag en koncert specielt udviklet til unge mennesker, der normalt ikke ser sig selv som publikum til almindelige symfoniske koncerter.
Aalborg Symfoniorkester går ikke på kompromis med den kunstneriske kvalitet, men prøver at gøre op med forestillingen om, at man skal vide noget om klassisk musik, før man kan gå til koncert.
Ung & Klassisk - Kickstart din bytur med Sjostakovitj; Symfoni nr. 9
Køb billetten her - Kun kr. 75,-
Jazz Camp - Ribe 2020
Deltage i en hel weekend med koncerter, masterclass og undervisning, når der endnu engang afvikles Jazzcamp i Ribe d. 21.-23. februar 2020.
Deltagergebyr: 1.450 kr.
Programmet kan du se på hjemmesiden ribejazz.dk
Kontakt Musikskolen, hvis du ønsker at tilmelde dig.
Tilmeldingsfrist d. 17. januar.
URFUN koncert i Det Musiske Hus
Musikskolerne i Nordjylland inviterer til koncert lørdag d. 1. februar kl. 18, som afslutning på en workshop-weekend med fokus på ung musik, komposition og sammenspil.
Koncert og weekend afholdes i samarbejde med de tre regionale spillesteder: Spillestedet Thy, Studenterhuset og Det Musiske Hus.
Se mere her - Koncerten er gratis.
Farvel til Lasse Baggenæs
Lige før Jul tog vi afsked med Lasse Baggenæs, der 1. januar er tiltrådt en stilling som afdelingsleder i Aalborg Kulturskole. Vi regner med at have en ny "Lasse" på plads d. 1. maj og med tak for samarbejdet ønsker vi Lasse god vind fremover.